Om mig
De sidste 13 år har jeg arbejdet som lærer i folkeskolen. Et fantastisk job, som udviklede mine kompetencer i at møde mennesker, lige der hvor de er. Som gjorde mig relations kompetent og rigtig god til at formidle.
Desværre var jeg så optaget af andre mennesker, at jeg tilsidesatte mine egne behov, hvilket resulterede i en voldsom stresssygemelding. I den forbindelse startede min selvudvikling, som indebar at arbejde med min bevidsthed om mit selvværd, finde ind til kernen af mine værdier, at fylde min egen kærlighedsbeholder op, at arbejde med min kropsskam i forbindelse med min spiseforstyrrelse, samt at blive bedre til at sætte grænser og ytre mine behov.
Hele processen er og har været en enorm øjenåbner for mig, og uddannelsen til sexolog, parterapeut og selvværdsterapeut har været en vidunderlig og inspirerende rejse. Ikke blot for mig personligt, men også i mit parforhold og i livet som mor, datter og veninde. Jeg er fuld af taknemmelighed over at kunne se mit liv i et andet lys. Et liv med mere bevidsthed
og mere kærlighed.
Jeg har selv gået i terapi, både hos coaches, psykologer, kropsterapeuter, sexologer og parterapeuter. Det er uden tvivl den største gave, jeg har givet mig selv. Og det vil jeg fortsætte med at gøre. Jeg brænder for at give denne oplevelse videre til andre personer, par og familier. Med en nysgerrighed og åbenhed rettet mod sig selv og sine nære relationer, kan man skabe større
ærlighed og autenticitet, og derigennem opnå et bedre flow og en større nydelse i sin krop.
Med 13 års erfaring i relations arbejde bringer jeg forståelse og nærvær til mit arbejde som terapeut.
En stresssygemelding blev starten på min rejse mod selvværd, grænsesætning og balance
Jeg brænder for at støtte andre i at skabe ægte, kærlige relationer og større livsglæde
Mine værdier
Grundlaget for nærværende, ærlig og respektfuld terapi
Jeg er til stede med fuld opmærksomhed og holder rum til dine tanker og følelser
Ærlighed og oprigtighed er grundlaget for mit arbejde og min relation til dig.
Alle mennesker og relationer er unikke, og jeg møder dig, præcis hvor du er
Kærlighed til både dig selv og dine nærmeste er afgørende for din mentale og fysiske trivsel.
Personlig vækst og bevidsthed er centrale elementer i min tilgang til terapi.
Jeg lytter med åbenhed og indlevelse, så du føler dig set, hørt og forstået.
Grunduddannelsen til Sexolog og Parterapeut ved Joan Ørting
Parterapeutuddannelsen hos Nordic Online Academy
Sexolog uddannelsen hos Nordic Online Academy
Selvværdsterapeut uddannelsen ved Joan Ørting
Er du nysgerrig på, hvordan terapi kan støtte dig? Lad os tage en uforpligtende samtale om dine behov og muligheder. Jeg er her for at lytte
Terapeutiske samtaler, der vil føre dig fra hoved til hjerte
Andrea Hougaard – Certificeret parterapeut og sexolog i Lyngby – AH Terapi etableret 2024