Kan du tale tilknytningens sprog?

Det jeg vil fortælle jer om i dette blogindlæg, ville jeg ønske, jeg selv havde vidst noget før.

For det er noget, der kan ændre en hel samtale. Ændre den generelle kommunikation mellem partnere. Og ændre et helt mønster i parforholdet.

Det lyder måske vildt og voldsomt, men den er god nok.

Jeg kalder det “RELATIONEN FØR PROBLEMET”.

Du får lige lidt forhistorie for bedre at forstå…

Den emotionsfokuserede parterapi tager udgangspunkt i tilknytningsteorien og handler i bund og grund om vigtigheden af at skabe tryg kontakt.

I et parforhold har vi altså et relationelt tilknytningsbånd til hinanden (ligesom vi havde til vores forældre som spæd) og heri opstår ofte følelsesmæssige temaer som frygt for tab, ensomhed, tab af kontakt, brudt tillid, frygt for afvisning og følelsen af utilstrækkelighed.

-> Kender du mon til nogle af de “klassikere” fra dit eget liv?

De reaktioner og den adfærd, der følger med disse følelser, er reaktive, beskyttende og helt naturlige, og ofte er de blevet så automatiserede gennem livet, at vi knap bemærker dem.

De er altså en del af vores ubevidste mønster.

-> Ved du, hvad der “gemmer” sig i dit mønster?

Tilknytningsteorien fortæller os, at de her følelser, tanker og medfølgende reaktioner er helt naturlige. Der er altså ikke noget galt med os, når vi mærker vores system “tale dette sprog”.

Men hvordan pokker taler man tilknytningens sprog, så man kan genoprette kontakten til vores kære, reparere og styrke sit relationelle bånd?

Det er lige præcis her, jeg vender tilbage til overskriften: “Relationen før problemet”.

Overskriften dækker over, at vi skal sikre os at holde relationen tryg, når vi taler sammen, diskuterer uenigheder om fx vasketøjet eller har deciderede konflikter om gentagne emner/situationer.

Når vi ytrer et behov eller en længsel, sætter fokus på en uenighed eller beklager os, har vi det med at “blive på overfladen” med fokus på emnet/situationen/indholdet, imens vores tilknytningssystem kæmper inde i os for at fortælle en anden historie.

Fx historien om at føle sig alene, overset, ikke værdsat, afvist m.m.

Når vi bliver ved med at tale om problemet på overfladen, hører vores partner kun problemet/overfladen.

Og vi skal huske, at vores partner jo er lige så uøvet i at kunne høre tilknytningen tale nedenunder.

Så lige her, skal I som par og team øve jer i at sætte relationen før problemet.

Man kan bruge isbjerget som godt billede på det. Den synlige del af isbjerget, er dér vores fokus som regel ligger, mens det er den kæmpe del af isbjerget, der ligger skjult under overfladen, som er den væsentlige at lære at kende.

Der er to ting, vi skal øve os i:

1. Vi skal øve os i at lære vores eget tilknytningssprog at kende og lære at tale fra vores inderside, fra følelserne, fra sårbarheden, fra den ægte styrke.

2. Vi skal lære at lytte efter vores partners tilknytningssprog. Hvad bliver der egentlig sagt mellem linjerne? Hvori opstår utrygheden hos min partner lige nu?

Lad mig give et eksempel fra mit eget liv og parforhold i den netop overståede ferie:

Min søn kravlede gevaldigt højt op i et træ. Langt højere end min grænse for, hvad der er sikkert. Min mand havde ikke samme grænse, hvilket er helt ok, men det kan dog være svært i et parforhold.

Da jeg fik øje på min søn, blev mit system trigget og jeg blev meget urolig. Frygten talte i mit inderste.

Lige her røg vi lige i fælden, og begyndte at diskutere, hvorvidt mine eller min mands grænser er de mest reelle. Vi kunne også have talt om uenighed i ansvar som forælder (vi er nemlig heller ikke perfekte!)

Denne type samtale ville højst sandsynligt føre os længere fra hinanden og efterlade min mand frustreret og mig fortsat i mine svære følelser og yderligere med følelsen af at være alene med de følelser og ikke blive respekteret i mine grænser.

Hvis vi i stedet havde praktiseret “Relationen før problemet”, havde min mand fået øje på, at jeg blev bekymret og havde rettet fokus mod dette. “Jeg kan se, at du bliver meget urolig. Jeg får ham lige til at kravle længere ned, så du er tryg, og vi kan tale om, hvad vi gør næste gang, han vil klatre.”

En opmærksomhed på min utryghed ved situationen og trygheden i vores relation, før løsningen af selve indholdet/problemet.

Det lyder nemt, når jeg beskriver det her, men husk, det er at kæmpe mod vores naturlige ubevidste beskyttende reaktioner.

Det kræver gentagen træning sammen! Med fokus på: Gentagen! Træning! Og sammen! Tryghed i relationen kan kun skabes sammen.

Og jeg kan love dig, at det er det hele værd.

Lige præcis dette emne og denne øvelse med at lære tilknytningens sprog bedre at kende er et stort fokus i parterapien. For det er kimen til stort set alt relationelt. Er vi trygge i kontakten, hvor vi (og vores nervesystem) kan stole trygt på, at vores partner er tilgængelig, engageret og responsiv, når vi rækker ud og har allermest brug for det, vil kommunikation glide bedre, intimiteten være nemmere og glæden generelt være større. Det er ikke småting der starter lige dér, i vores allerdybeste indre.

Du er altid velkommen til at række ud til mig, hvis det her blogindlæg vækker noget i dig.

Kærligst Andrea