Hvad kan ferier lære os om vores parforhold?

Ferier er for mange af os en tid, hvor tempoet sænkes, og hverdagen for en stund ser anderledes ud. Vi har måske mere tid til hinanden, færre aftaler og mere plads til bare at være.

For nogle par bliver det en rigtig god tid. De oplever mere ro, færre konflikter og mere overskud. De får måske øje på hinanden på en anden måde og mærker en større lyst til nærhed og samvær.

For andre bliver ferien mere udfordrende.

Det kan næsten være paradoksalt. For den ekstra tid sammen er jo ikke nødvendigvis det samme som ekstra god tid sammen.

Når hverdagen ikke længere giver naturlige pauser fra hinanden, kan det, der ellers kan holdes lidt på afstand, komme tættere på. Forskelle i behov, forventninger og måder at være sammen på kan blive tydeligere, og konflikter, som måske har ligget lidt under overfladen, kan fylde mere.

Måske kender du det?

At I endelig har fri og masser af tid sammen – og alligevel ender I med at skændes over noget, der egentlig virker helt banalt.

”Hvorfor kan vi ikke bare nyde det her sammen?”

Ferien som et forstørrelsesglas

Jeg møder ofte par i min praksis efter sommerferien, og deres fortællinger om ferien er meget forskellige.

Nogle fortæller om en ferie, hvor de virkelig fandt hinanden igen. Andre fortæller, at ferien tydeliggjorde, hvor svært de har det sammen.

Jeg synes, det er interessant at se ferien som en slags forstørrelsesglas. Den kan tydeliggøre både det, der fungerer godt mellem os, og det, der bliver svært, når vi er tættere på hinanden.

Derfor kan det være værd at være nysgerrig på, hvad jeres ferie egentlig har fortalt jer.

Hvad fungerede rigtig godt for jer?

Var der noget, I gjorde anderledes, som gav mere ro eller nærhed? Måske havde I færre aftaler, mere tid til at spise sammen, gik ture eller havde mere plads til bare at være. Måske fandt I en bedre måde at fordele de praktiske opgaver på. Eller måske opdagede du, at du faktisk havde brug for mere tid alene, end du havde forestillet dig.

Prøv at spørge jer selv: Hvad kan I tage med jer fra ferien ind i hverdagen?

Ikke hele ferien selvfølgelig, men måske nogle af de små rammer og aftaler, der gjorde en forskel.

En gåtur sammen. En stund uden telefoner. En tydeligere fordeling af de praktiske opgaver. Mere tid alene. Mere tid sammen. Eller måske bare en større opmærksomhed på at stoppe op og spørge hinanden: ”Hvordan har du det egentlig?”

Og måske er der et andet spørgsmål, som er mindst lige så interessant: Hvad lærte du om dig selv – og hvad lærte du om din partner?

Måske fik du øje på et behov, en længsel eller noget, der giver dig energi. Måske har du fået øje på, hvornår I finder hinanden, og hvornår I mister hinanden.

Det er værdifuld viden.

Når konflikten egentlig handler om noget andet

Noget af det, jeg synes er vigtigt at vide om parforhold, er, at konflikter sjældent kun handler om det, vi skændes om.

Det kan se ud som om, konflikten handler om opvasken, børnene, skærmtid, økonomien eller sex. Men under det konkrete emne kan der ligge noget andet. En oplevelse af ikke at være vigtig, en følelse af at stå alene, en længsel efter at blive mødt eller en frygt for ikke at kunne regne med den anden.

Når vi føler os utrygge i vores relation, reagerer vi (ofte ubevidst) ved at beskytte os selv. Det er helt naturligt! Nogle bliver mere kritiske, insisterende eller vrede. Andre trækker sig, bliver stille eller forsøger at undgå konflikten.

Og så kan der opstå et mønster, hvor den ene rækker ud med kritik eller frustration, mens den anden trækker sig. Det får måske den første til at række endnu hårdere ud, hvilket får den anden til at trække sig endnu mere.

Jo mere den ene presser, jo mere trækker den anden sig.

Det kan føles, som om man er modstandere, men i virkeligheden er I begge fanget i det samme mønster.

Det er netop dette mønster, vi arbejder med i parterpien.

 Jeg arbejder med emotionsfokuseret parterapi, også kaldt EFT. EFT bygger blandt andet på tilknytningsteorien og har fokus på den følelsesmæssige kontakt og tryghed mellem mennesker.Når et par har været fanget i konflikter gennem længere tid, kan det være svært selv at se, hvad der egentlig sker. Man oplever måske mest sin partners kritik, tavshed, vrede eller tilbagetrækning og reagerer på det. Det er menneskeligt.

I terapien forsøger vi derfor ikke bare at finde ud af, hvem der har ret, eller hvordan I kan blive bedre til at diskutere. Vi prøver sammen at forstå det mønster, der opstår mellem jer.

Hvad sker der lige dér, hvor kontakten begynder at forsvinde?

Hvad bliver du bange for eller ked af?

Hvad længes du efter fra din partner?

Og hvad sker der med din partner, når du reagerer, som du gør?

På den måde flytter fokus sig fra “du gør altid…” og “du forstår aldrig…” til en større forståelse af, hvad der sker med jer begge.

For bag den vrede, kritik eller tilbagetrækning, som vi møder på overfladen, ligger der som regel noget langt mere sårbart:

”Betyder jeg noget for dig?”

”Er du der, når jeg har brug for dig?”

”Kan jeg regne med dig?”

”Er jeg stadig vigtig for dig?”

Det er ofte dér, den egentlige kontakt begynder.

Kærlighed ser ikke altid kærlig ud

Jo, den er god nok!

Det kan være svært at huske, når man står midt i en konflikt, men den hårde reaktion kan være et forsøg på at beskytte noget, der betyder alverden.

Kærlighed ser ikke altid kærlig ud.

Nogle gange kommer kærligheden til udtryk som kritik, vrede, forsvar, kontrol eller tavshed. Ikke nødvendigvis fordi vi ønsker at såre den, vi elsker, men fordi vi i vores utryghed forsøger at få kontakt, beskyttelse eller afstand til det, der føles svært.

Det gør ikke sårende adfærd okay. Men det kan gøre den mere forståelig.

Og forståelse er ofte et vigtigt første skridt til at kunne gøre noget andet.

Fra dig mod mig til os mod mønsteret

Når vi sammen får øje på det negative mønster, kan der opstå en vigtig forandring.

Det bliver muligt at se, at problemet ikke nødvendigvis er dig eller mig.

Det kan være jer mod det mønster, I er havnet i.

I stedet for at bruge energien på at beskytte sig mod hinanden, bliver det muligt langsomt at skabe mere tryghed og række ud på en anden måde.

Det er noget af det centrale i EFT, at hjælpe parret med at genskabe en mere tryg følelsesmæssig kontakt, hvor begge i højere grad kan mærke sig selv, forstå hinanden og turde vise det, der ligger under de automatiske reaktioner.

Det handler ikke om, at I aldrig mere skal være uenige.

Det handler heller ikke om at blive enige om alting.

Det handler om at kunne være uenige uden at miste hinanden.

Måske er det derfor, spørgsmålet efter ferien ikke kun er: “Havde vi en god ferie?”

Men også: “Hvad viste ferien mig om vores måde at være sammen på, og hvad har jeg lyst til at tage med mig videre?”

For nogle gange er det netop i de perioder, hvor vi får lidt mere ro og lidt mere tid, at vi får øje på noget vigtigt.

Noget, vi gerne vil passe bedre på.

Noget, vi gerne vil forstå.

Eller noget, vi har brug for hjælp til at forandre.

Kærligst Andrea