Det er på alles læber for tiden, så lad os endelig tale om The Mental Load! Den mentale byrde, mange kvinder oplever. Den usynlige elefant i rummet. Det der uspecifikke, som mange ikke kan definere, men som mange, især kvinder, mærker hårdt på egen krop og trivsel men ikke har et sprog for.    –>  Læs med her, og jeg kan næsten garantere dig, at du vil sidde tilbage med en aha-oplevelse. Hvad end du er mand eller kvinde 🙂

Læs også mit blogindlæg om Hvordan du gennem selvkærligt arbejde kan opnå et bedre selvværd!

Lad mig først og fremmest gøre det klart, at The Mental Load hverken er positivt eller negativs defineret. Det er blot en beskrivelse af følgerne af mentale opgaver. Netop de mentale opgaver, der går forud for alle slags praktiske opgaver. Vi har mentale opgaver hele tiden. På arbejdet og hjemme. Det er sådan set lige for alle på arbejdsmarkedet, men kan dog variere, afhængigt af hvilket erhverv du er i.

Men hvad siger forskningen på området?

“Rockwool Fondens rapport om The Mental Load indeholder en række statistikker og data om den mentale belastning, som ofte pålægges kvinder og kan påvirke deres mentale sundhed samt forholdet til arbejde og familieliv.”

Tallene i rapporten taler sit tydelige sprog. Her er et kort oprids af rapportens statistikker:

1. 60% af kvinder oplever, at de har ansvaret for at tage sig af husarbejde og familieopgaver, mens kun 25% af mændene angiver det samme niveau af ansvar.
2. På trods af en øget ligestilling på arbejdspladsen bruger kvinder stadig mere tid på husarbejde og børnepasning end mænd. Kvinde har typisk 8 timers ekstra husarbejde pr. uge sammenlignet med mænd.
3. 77% af kvinder føler, at de hele tiden er ‘på arbejde’, da de konstant skal holde styr på familiens behov og opgaver.
4. 40% af kvinder oplever, at de ofte føler sig stressede på grund af den mentale belastning, mens kun 20% af mændene rapporterer det samme niveau af stress.
5. Tid brugt på at håndtere den mentale belastning kan påvirke kvinder på arbejdspladsen, hvor 63% siger, at de har svært ved at fokusere på deres arbejde på grund af den mentale arbejdsbyrde.
6. Der er en sammenhæng mellem det at være primær husholdningsansvarlig og reduceret søvnkvalitet for kvinder.
7. 59% af kvinder har mindre tid til sig selv på grund af de ekstra byrder, som den mentale arbejdsbyrde pålægger dem.

Disse statistikker giver et overordnet billede af, hvordan den mentale belastning påvirker kvinders livskvalitet og deres evne til at håndtere både arbejde og familieliv.

Hvilke konsekvenser har The Mental Load?

Som vi nu har set, sort på hvidt, påtager kvinden sig altså frivilligt eller ufrivilligt rollen som projektleder i hjemmet. En slags House Manager. Et nr. to erhverv, om man vil.

Denne rolle gavner hverken kvinden eller parrets forhold.

Det gavner ikke kvinden, da hun oplever at blive stresset, at have en dårligere søvn, oplever en utilfredsstillende hverdag, har mindre overskud til sit erhverv og er måske nødsaget til at gå på deltid.

Det gavner heller ikke parforholdet, da magtbalancen i hjemmet bliver skæv, når kvinden skal agere projektleder og bede manden om at tage sig af specifikke opgaver. Parrets indbyrdes rollefordeling kommer i ubalance, så kvinden kommer til at mangle overskud til at pleje parforholdet, og der kan opstå et såkaldt “mor/søn forhold”, som går ud over tiltrækningen til manden og derved deres sexliv.

Men husk nu, som jeg har sagt før: “Det er selvfølgelig kun et problem, hvis det er et problem. Men er det et problem for den ene, er det et problem for begge.”

Hvorfor opstår denne rollefordeling?

Der er flere svar på, hvorfor den mentale byrde som oftest ender hos kvinderne. Læs med her:

• Kønnet opdragelse

Lad mig lige slå fast, for en god ordens skyld, at kvinder ikke biologisk set er bedre til at huske fødselsdage, planlægge legeaftaler, støvsuge, købe ind og tjekke Aula. Piger opdrages fra de er helt små til at være såkaldte “Human Givers” som har rettet opmærksomheden på andres behov før deres egne. Dette gør dem typisk til pleasere, hvilket har mange og svære konsekvenser senere hen.

Drengene derimod skal helst fylde lidt, indtage rummet, tage ordet mm. Det der kaldes “Human Takers”.

Senere i livet roses mænd for disse kvaliteter på arbejdsmarkedet og generelt i samfundet, mens kvinderne roses for at være omsorgsfulde, være opmærksomme på andres behov og skabe god stemning, hvor end de er.

• Kulturelt betinget

Historisk set har manden jaget føde, mens kvinden har født og passet børn. Med patriarkatet opstod det traditionelle parforhold og den traditionelle kernefamilie, hvor manden gik på arbejde og tjente pengene, altså var forsørgeren, mens kvinden tog sig af børn og hjem og var den primære omsorgsgiver.

• Strukturelle forventninger

Kvinder dømmes hårdere end mænd, hvis der ikke er styr på hjem og børn

80% af kvinderne har oplevet fænomenet med det catchy navn “Mom Shaming”.

Hvis et hjem ikke er rent, rettes opmærksomheden og kritikken mod kvinden, hvorimod mændene defineres som maskuline, hvis de er lidt loose med deres standarter for hjemmet.

• Gentagne svigt

Kvinder har gentagne oplevelser af svigt med opgaverne. Når de forsøger at give ansvar og opgaver fra sig, udfører manden ikke opgaven tilfredsstillende.

Forventningerne til standarten kan altid diskuteres og bør diskuteres af det enkelt par, men de adspurgte kvinders oplevelser går ikke på standarter. De går på oplevelser som fx på, at pusletasken mangler bleer, at der ikke er blevet meldt til skolehjemsamtale i tide, at børnene ikke har regntøj med i skole osv.

• Rollefordelingen

Rollefordelingen i et parforhold refererer til den måde, hvorpå opgaver, ansvar og forventninger fordeles mellem de to parter.

Det er vigtigt for mig at sige, at de færreste aktivt vælger deres rolle. Det sker på baggrund af ovenstående og i mangel på bevidsthed og kommunikation med deres partner.

Manden ytrer som oftest, at kvinderne har for høje standarter til børn og hjem, at de gerne vil tage sig af  opgaver i hjemmet, og at kvinderne bør bekymre sig noget mere.

Her kommer lige lidt banebrydende fakta til mændene:

• Kvinderne vil gerne bekymre sig mindre. Men deres grundlæggende stresstilstand giver dem ikke muligheden.
• Og kvinderne vil gerne afgive opgaver, hvis de kan stole på, de bliver løst.

Mandens reaktion på kvindens situation er som oftest: “Du kunne jo bare have bedt om hjælp, skat.” Og i den situation skal manden selvfølgelig anerkendes for sin imødekommenhed om at hjælpe. Men, sætningen taler samtidig ind i essensen af The Mental Load. Manden der spørger kvinden: Hvad kan jeg hjælpe med? Det fastholder kvinden i rollen som projektleder. Det vil naturligvis afhjælpe kvinden med de specifikke opgaver, men det vil ikke fjerne den mentale byrde, der er forbundet med opgaven.

Det skal yderligere siges, at når mændene tager/får en opgave, der skal løses, har han reelt set kun løst en brøkdel af den samlede opgave, selvom mandens oplevelse er, at han løser en hel opgave. Mere om det længere nede.

Og så en lille fun fact i den sammenhæng:

90% af mænd i Norden mener, de huslige opgaver er fordelt 50/50.

Lad os lige huske tallene fra tidligere i artiklen. Kvinderne bruger i gennemsnit 8 timer mere på husligt arbejde end mændene. Og det er helt uden de mentale opgaver.

Hvordan kan vi bryde med dette mønster og skabe en bedre mental trivsel for kvinderne?

Lad os se nærmere på, hvad en opgave egentlig er, og hvilke handlemuligheder der er, hvis vi skal komme The Mental Load til livs.

Sociologen Allison Daminger har arbejdet meget med emnet The Mental Load og er kommet frem til dette overblik over, hvad udførslen af en opgave består af. (Frit oversat af mig):

1. Forudse behovet
2. Identificer handlemuligheder
3. Beslut og planlæg, hvad der skal gøres
4. Løs opgaven

Lad mig komme med et eksempel, alle vil kunne nikke genkendende til. Et eksempel om julegaveindkøb:

1. Forudse behovet

• Huske (i god tid) at komme i gang med julegaveplanlægningen til familien.

2. Identificer handlemuligheder

• Hvem skal vi købe gaver til i år?
• Tale med familien om evt. gavefordeling og budget.
• Hvad ønsker folk sig?

3. Beslut og planlæg, hvad der skal gøres

• Indsamle ønskelister fra familien.
• Hvor kan gaverne købes?
• Huskeliste til andre køb i den forbindelse (gavepapir mm.)
• Hvornår skal de købes? (Hvis online, så skal der være i særligt god tid, så de kan nå at blive leveret)

4. Løs opgaven

• Gaver købes.
• Gavepapir, gavebånd, til- og frakort købes.
• Gaverne pakkes ind.
• Der skrives til- og frakort.

Denne skitsering kan være med til at give parret en bevidsthed om opgaverne, samt være en hjælp til at løse dem. Begge bliver herigennem bevidste om opgavens omfang og har et sprog til at tale om den. Den er også kilde til forståelse for sin partner i det huslige arbejde.

Terapi kan være løsningen!              (Book tid her)

Når man kommer i terapi hos mig, dykker vi bl.a. ned i parrets rollefordeling og magtmønstre. Vi bringer udfordringens størrelse frem i lyset, så vi kan se på den udefra og sammen skabe et sprog, så I bedre kan kommunikere om det.

Jeg bruger bl.a. Allison Damingers overskuelige overblik, men jeg bruger også et simpelt skema, hvor I kan notere, hvilke opgaver de hver især varetager i hjemmet. Opgaverne er delt op i Daglige opgaver, Fleksible opgaver og Mentale opgaver. I skrivende stund er der 250 forskellige opgaver i skemaet. Dette bliver jeres og vores udgangspunkt for den videre dialog.

Det kan også være værdifulgt at dykke ned i jeres værdisætning af opgaverne. Ofte har man svært ved at forstå sin partner, hvis man ikke samtidig er klar over, hvilken værdi opgaven har for den enkelte. Det kan fx være situationen med manglende gummistøvler i børnehaven. Kvinden påvirkes meget af situationen, mens manden knap nok registrerer problemet. Denne forskel er interessant at udforske, for at parret kan få en bedre bevidsthed og forståelse for hinanden. Det kan være, at manden oplever det som et problem på “adfærds-niveau”. Altså at det var en praktisk ting, som de glemte. “Det husker vi nok i morgen.” Kvinden derimod kobler de glemte gummistøvler på sit værd som mor. Hun oplever altså den selv samme situation på et “værdi-niveau” eller måske endda “identitets-niveau”.

Alle ændringer tager tid, især når vi samtidig har fokus på at opbygge et helt nyt sprog sammen. Det kræver tålmodighed, men lige så vigtigt, kræver det tillid til hinanden og plads til at fejle. Det kræver også vilje til at ville arbejde med udfordringen. Det kan fx være med et ugentligt møde i parret/familien.

Jeg håber, denne artikel har gjort dig klogere på The Mental Load, men forhåbentlig også nysgerrig på mere.

Du har måske genkendt dig selv i beskrivelserne?

Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have en uforpligtende snak om emnet. Du kan kontakte mig for at book en tid HER.

Min klinik er åben for kvinder og/eller par, som gerne vil arbejde med deres rollefordeling eller den ene parts mentale byrde.