Kropsterapi som supplement til samtaleterapien

Mange mennesker oplever gennem samtaleterapi at forstå deres mønstre, reaktioner og udfordringer, og terapien er for mange mennesker en hjælp til at bryde med deres uhensigtsmæssige mønstre og skabe positiv forandring i deres liv. Nogle mennesker oplever dig, at deres krop stadig reagerer, som om den er under pres, selv med den nye bevidsthed og de nye strategier.

De kan måske sætte ord på deres stress, angst, uro eller følelsesmæssige belastning. De kan se sammenhængene og forstå deres historie. Men alligevel bliver kroppen ved med at spænde op, søvnen er urolig, åndedrættet er overfladisk, og nervesystemet forbliver i alarmberedskab.

Det er ofte her, kombinationen af samtaleterapi og kropsterapi kan gøre en mærkbar forskel.

Krop og psyke hænger tæt sammen. Det, vi oplever følelsesmæssigt, mærkes også fysisk, og det, kroppen holder på, påvirker vores tanker, følelser og relationer. Flere kropsterapeutiske retninger arbejder derfor ud fra forståelsen af, at kroppen oplever før vores hjerne forstår, hvad der sker, og kroppen husker belastninger og erfaringer, også længe efter vi bevidst tror, vi er videre.

I samtaleterapien arbejder vi med forståelse, refleksion, følelsesmæssig kontakt og nye måder at være i relation til sig selv og andre på. Men nogle oplever, at bestemte reaktioner ligger dybere end ordene kan nå alene. Kroppen reagerer automatisk med spændinger, uro, træthed, lukkethed eller overstimulation. Her kan kropsterapien være med til at skabe adgang til det, der ikke altid er let at tale sig ind til.

Kropsterapien arbejder blandt andet med åndedræt, kropskontakt, nervesystemet og kroppens spændingsmønstre. Formålet er ikke blot afslapning, men at hjælpe kroppen til igen at føle sig mere tryg, reguleret og levende. Når kroppen får hjælp til at falde mere til ro, oplever mange, at det terapeutiske arbejde bliver lettere. Følelser bliver mere tilgængelige, det bliver nemmere at mærke egne behov og grænser, og det bliver lettere at stå i svære følelser uden at blive overvældet af dem.

Særligt ved stress, angst, følelsesmæssig overbelastning eller længerevarende belastninger ser jeg ofte, at kombinationen af samtaleterapi og kropsterapi kan skabe et mere helhedsorienteret og forankret forløb.

Hos de Body SDS-behandlere, jeg samarbejder med hos Mind Your Body, arbejdes der blandt andet med at skabe ro i nervesystemet og hjælpe kroppen med at slippe gamle traumer i form af spændinger, ømheder og fastlåste mønstre. Udgangspunktet er, at kroppen og psyken gensidigt påvirker hinanden.

For nogle bliver kropsterapien et vigtigt supplement i en periode. For andre bliver det en måde at genopbygge kontakten til kroppen og sig selv på efter mange år med overtilpasning, alarmberedskab eller indre uro.

Jeg ser ikke kropsterapi som en erstatning for samtaleterapi, men som noget, der i nogle forløb kan understøtte og fordybe processen.

Forandring sker sjældent kun gennem indsigt alene. Den sker også, når kroppen begynder at opleve noget nyt.

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om Body SDS og kropsterapi, vil jeg anbefale dig at læse videre her.

Vil du høre mere?

Kontakt mig via formularen herunder.

Fra kontakt til varig udvikling

Din rejse til forandring
– Ét skridt ad gangen

Jeg har gjort processen enkel og tryg. Fra første kontakt og introduktionssamtale til et skræddersyet forløb, guider jeg dig hvert trin af vejen mod større indsigt og balance.

01
Kontakt
Start med at tage kontakt via formularen eller telefon. Vi finder sammen en tid, der passer dig, og afklarer kort dine ønsker og behov.
02
Afklaringssamtale
Den første samtale taler vi om dine udfordringer og mål. Her skaber vi en tryg ramme, lærer hinanden at kende og ser, om terapien er det rette valg for dig
03
Skræddersyet forløb
Hvis vi beslutter at fortsætte, sammensætter vi et personligt tilpasset forløb med de temaer og værktøjer, der matcher dine behov
04
Opfølgning og udvikling
Efter afslutning af forløbet har du mulighed for opfølgende samtaler og videre arbejde med de værktøjer, du har opnået, for at sikre en varig positiv forandring
25 77 07 75 Send mail