Hvordan stopper vi med at skændes?

Når konflikterne fylder, og kontakten forsvinder

De fleste par kender til perioder, hvor skænderierne fylder for meget. Det er sjældent de store konflikter, der tager pusten fra os, men de mange små sammenstød, som begynder at sætte sig i kroppen. Måske bliver tonen hurtigere hård. Måske går I hver især ind i jeres egen indre reaktion og mister kontakten undervejs. Og måske når I efterhånden dertil, hvor I næsten kan forudsige, hvordan det ender – men ikke hvordan I bryder mønsteret.
Mange spørger: “Hvordan stopper vi med at skændes?”
Det korte svar er, at skænderier sjældent handler om det, vi tror. De handler sjældent om opvasken, hverdagslogistikken eller den bemærkning, der “kom forkert ud”. De handler om de følelser, der ligger nedenunder, og det vi tænker om os selv, vores partner og vores parforhold, mens skænderierne står på. Når vi begynder at forstå vores følelser, og vores reaktioner på dem, vil konflikterne også ændre sig.

Hvorfor skændes vi egentlig?

Når et skænderi eskalerer, sker der ofte noget helt bestemt inde i os. Kroppen reagerer, før vi selv når at opfange det. Vores nervesystem registrerer noget, der føles truende. Ikke nødvendigvis i situationen, men i det mønster, situationen minder os om.
For nogle er truslen følelsen af at blive forladt, for andre er det følelsen af ikke at være nok, og for andre igen er det oplevelsen af at blive kritiseret eller ikke forstået. Disse reaktioner er sjældent opstået i parforholdet. De er formet af tidligere erfaringer og gamle mønstre, som i dag kommer til udtryk i relationen.
Når vi står midt i konflikten, ser vi sjældent partnerens indre bevægelse. Vi ser kun handlingen, adfærden eller ordene, hvilket man reagerer på. På den måde forstærker par ofte hinanden uden at ville det. Den ene hæver stemmen, den anden trækker sig. Den ene stiller flere spørgsmål, den anden bliver tavs. Begge kæmper egentlig for at bevare kontakten til sig selv, men mister ofte kontakten til hinanden.

Når de samme konflikter gentager sig

De fleste par fortæller, at de har ét eller to faste mønstre, de vender tilbage til. Det kan være variationer over det samme tema, fx en uenighed, der begynder uskyldigt, men som altid ruller den samme vej. Måske ender I det samme sted, uanset hvor I starter.
Det er sjældent fordi, I ikke forstår hinanden. Det er fordi, I reagerer ud fra de positioner, der føles velkendte, men som sjældent hjælper jer. De fleste skænderier handler i virkeligheden om at blive hørt, set og forstået. Når det ikke lykkes, reagerer vi mere på smerten end på situationen.
Forskningen i parforhold viser, at det ikke er mængden af konflikter, der afgør et pars trivsel, men måden par navigerer i dem på. Det betyder, at det er muligt at have et levende, varmt og stærkt forhold, også selvom I indimellem skændes. Det afgørende er, om I kan reparere, finde tilbage til hinanden, og om I kan forstå, hvad konflikten egentlig handler om.

Hvordan stopper vi så mønsteret?

At stoppe med at skændes handler ikke om at undgå konflikt. Det handler om at ændre måden, I går ind i den på. Mange par opdager, at det først bliver muligt, når de begynder at undersøge, hvad der sker i dem selv, før ordene rammer. At være nysgerrig på, hvad der bliver aktiveret, og hvad det vækker af følelser, gør en stor forskel.
Når vi bliver bevidste om, hvorfor vi reagerer som vi gør, opstår der et lille rum af valg. Et rum, hvor vi kan trække vejret, før vi hæver stemmen. Et rum, hvor vi får øje på vores partners intention. Og et rum hvor vi kan mærke, at vores partner ikke er modstanderen, men faktisk længes efter noget af det samme som os; kontakt, nærvær og forståelse.
Det betyder ikke, at konflikten forsvinder. Men den mister sin kraft. Og det giver plads til at møde hinanden på en mere nænsom måde.

Hvad hjælper par mest?

Det, der ifølge forskningen, gør den største forskel for par, er ikke perfekte kommunikationsværktøjer eller strategier. Det er villigheden til at se på egne mønstre og være nysgerrig på, hvorfor og hvornår de opstår. Når begge parter begynder at forstå sig selv og hinanden på et dybere plan, bliver det lettere at ændre dynamikken.
Forandringen sker ikke, fordi I stopper med at være uenige. Den sker, fordi I lærer at være uenige på en måde, hvor kontakten bevares. Det er det, de fleste par længes efter. Ikke et konfliktfrit forhold, men et forhold hvor man kan finde hinanden igen, også når noget er svært.
Og netop det er muligt, når konflikterne bliver et sted, hvor I opdager nyt, om jer selv og om hinanden, i stedet for et sted, hvor I mister forbindelsen. Her vil noget at ændre sig.

Når skænderiet ikke længere får lov at styre

At stoppe med at skændes handler altså ikke om at blive et par, der aldrig bliver uenige. Det handler om at skabe en ny måde at være i kontakt på. En måde, hvor kampen får mindre plads, og nysgerrigheden får lidt mere. En måde, hvor det bliver lettere at se hinanden, selv når følelserne er store.
Det er en proces, der kræver tid, vedholdenhed og mod. Men når et par begynder at forstå den bevægelse, der ligger bag deres konflikter, bliver det muligt at møde hinanden uden den hårdhed, der før fyldte. Og netop dér opstår forandringen. Ikke i fraværet af konflikter, men i måden I bevæger jer gennem dem.

Kærligst Andrea